Hvordan det hele startede

Kristian og Gitte er ildsjælene bag foreningen og har siden 2006 arbejdet hårdt for at hjælpe nødstedte dyr; store som små, dog undtagen hund og kat. I 2008 blev Farstrup Vildtpleje en forening. Formålet var at passe og pleje dyr. Det var både de nødstedte vilde danske dyr og hus- og kæledyr, som var bortkommet, fjernet af politiet samt frivilligt overdragede dyr til foreningen. Samtidig åbnede foreningen muligheden op for at kunne skabe en praktikplads for en dyrepasserelev og starte en mentorordning til udsætte unge.

I dag må vi, pga. lovgivning ikke længere agere som praktikplads til dyrepasserelever. Derfor fokuserer vi endnu mere på de unge voksne, der har brug for vores støtte. 

I mange år har foreningen Farstrup Vildtpleje telefonisk rådgivet mennesker, der har fundet et nødstedt dyr rundt om i landet, i det omfang der er mulighed for det, og der er dagligt mange opkald til vildtplejen.

Farstrup Vildtpleje skal nu køre videre med ny ledelse, da Gitte og Kristian grundet alvorlig sygdom trækker sig efter 15 års dedikeret arbejde. Foreningens bestyrelse består af frivillige, der står for driften, økonomien, samt varetager de forefaldende opgaver – herunder at holde de 300 medlemmer og de 4000 følgere på de sociale medier opdateret om Farstrup Vildtplejes arbejde.

Grundlæggere af Farstrup Vildtpleje

Gitte er uddannet landmand og pædagog med speciale i neuropædagogik og neuropsykologi. Henholdsvis syv og 15 år har hun arbejdet i begge fag. Desuden har hun arbejdet indenfor hjemmeplejen, gartneri og tog Vesthimmerland kommunes mentoruddannelse. Gitte er meget betaget af ugler, som hun synes er prægtige dyr og helt unikke væsener. Hun har derfor taget mange fotografier af især ugler, men også andre dyr, som bl.a. kan ses i bøger af Steen Agger.

Kristian har arbejdet med dyr i mere end 50år. Allerede som ung knægt har han hjulpet på sin fars gård med at passe køerne, hvorfor han senere startede sin egen selvstændige landmandsservice. Kristian er også uddannet bager og læste i en periode til biolog – men det praktiske arbejde med dyr og mennesker trak mere i ham. Desuden er Kristian efteruddannet mentorfor unge med særlige behov, som der arbejdes med her på stedet, ved Vesthimmerlands kommune. Hans kunnen kombinerer han i pasning af vildtplejen, egne hobbydyr og støtte af mennesker.

Katalina

Katalina med høne

Katalina kontaktede Kristian og Gitte efter at have set et Facebookopslag om Vildtplejens lukning.

Katalina er i gang med en ’EquineTorch© Mentor’-uddannelse og skal også deltage i Vesthimmerland Kommunes mentoruddannelse. Hun er uddannet skorstensfejer og har desuden erhvervserfaring indenfor butik/salg, som naturguide, i hjemmeplejen og restaurationsbranchen. Katalina har mange forskellige hobbyer og er et ude-menneske. Hun har planer om senere at uddanne sig til psykoterapeut og flette dette ind i Farstrup Vildtplejes koncept.

Farstrup Vildtplejes bestyrelse og medlemmer

Farstrup Vildtpleje er en forening med velfungerende bestyrelse, bestående af fem bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. Konstellationen vil blive aktualiseret senest 4 uger efter generalforsamling.

Dette afsnit bliver snart aktualiseret.